ACE klub historie 40 år fra 1982 – 2022
Det startede omkring 1978 hvor en gruppe skandinaviske bridgespillere brugte diverse restauranter og barer for at spille bridgeturneringer. Som alle ved er vores forbrug lille, og de måtte flytte fra sted til sted. Til sidst blev det besluttet at danne en forening og købe et lokale, og man fandt dette i Pueblo Lopez, hvor man lånte penge af medlemmerne og købte lokalet i kender i dag, hen til buen. Der blev købt de røde stole, og man fik foreningen registeret. De første år var vanskelige, med en spilleafgift på 100 pesetas (60 cent). De ledende medlemmer var især Roland Jeansson og Inga Bechmann, der i årevis holdt sammen på klubben, og forsøgte at spare penge op til renter og tilbagebetaling. Vi havde flere stridigheder som altid i foreninger, men for mange høvdinge og ingen indianere.. Babro Lager håndtegnede præmiesedler, (en hænger i glasskabet) På et tidspunkt omkring 1987 lejede Brenda Skilton med sin engelske klub lokalerne mandag og onsdag, og vi drev tirsdag og torsdag, Vi holdt dog lukket i nogle sommermåneder. Brenda drev dette i omkring 10 år, og vi fik med Inga ved kassen samlet de penge så klubben blev betalt. Vi kunne nu forbedre lokalet med AC system og nedsænket loft. Vi stoppede også rygning, der var et problem. Da Roland trak sig kom Erik Kordt og senere Erik og Grethe Finnemann. Vi fik resultaterne udregnet af Finnamann. Midt i nititallet kom der datorsystemer (computer) og senere bridgemate med automatisk udregning under spillet. Colin og flere andre hjalp os i gang, og det har været en stor tidsmæssig besparelse. Vi har jo reelt barometer hver dag, så de lagte kort og andet besvær blev mindre. Jens blev efter Finnemann valgt til ordfører, og da viste det sig at dyrlægen, der drev en klinik i hjørnet ville sælge sit lokale. Første og sidste chance for at udvide klubben 1999. Vi havde i årevis haft problemer med de kun 17 borde vi kunne klemme ind i den gamle del af klubben. Vi var som nu præget af sæson betonet interesse. Oktober/november samt februar /april er tidspunktet hvor de mange spillere er hernede. Vi havde nu en samlet klub med mindst 15 nationer tilstede herunder flere spanske. Det lykkedes os at købe dyrlægens lokale og vi fik dem slået sammen med assistance fra mange sider med arbejdet. og fik nu plads til 22 borde et herretoilet samt et køkken og et kontor. Vi har ikke siden måtte afvise spillere. Vi har siden begyndelsen haft julefest og har jo et lille barudsalg med lidt drikke og kaffe mv, byens billigste bar. Vi har prøvet mange ting med ansat personale, hjemmebagt kage mv. Det har konstant været en vigtig indkomst til klubbens. Den model vi har nu med styrets medlemmer, der lidt på skift hjælper i baren har vist sig rimelig. Vi sælger ikke meget mere en for 1 euro pr spiller, og mange køber bare en flaske vand. Vi har set tusindvis af spillere i klubben, og mindst 120 har været aktive i styret gennem de mange år. De gamle fotos på væggen og i glas skabet fortæller lidt om de mange år med turneringer og fester. De første år kom medlemmerne i jakkesæt og kjoler til årsmødet, og langt de fleste er nu borte, men vi nu nyder resultaterne af deres indsats. Alle gjorde det frivilligt og ingen har haft indkomst. Bridge er ikke nogen forretning, det er en underholdning og en fritidssyssel. Vi er nu 40 år senere gældfri med penge i banken og har leveret god bridge til en rimelig pris i et godt klublokale. De sidste års covid mv. har ikke kunne genere os nævneværdigt. Jeg håber vi har klub her også om 10 og 20 år. Der kommer hele tiden nye ansigter, folk fra Nordeuropa der søger lidt at bruge deres sidste år til. En stor tak til de mange der brugte tusinder af timer så vi i dag har en klub, der vel er ”second to none” på Costa del Sol .
Jens K Christensen (en meget kort historie uden mange navne)
|